Den svenske undervisningsminister, Jan Björklund, vil gøre det lovligt, at skoler tvangsforflytter elever, der mobber andre elever.
Det skriver avisen Svenska Dagbladet. Domstol ophævede bortvisning Sagen er blevet aktuel, efter at en skole i Robertsfors i december i fjor besluttede at bortvise tre elever, som i en længere periode havde mobbet og chikaneret andre elever på skolen blandt andet på internettet. De tre drenges forældre protesterede og fik dom for, at bortvisningen og tvangsforflytningen til andre skoler var ulovlig. Men nu vil Jan Björklund, der er meget kritisk til de aktuelle regler, give skoler mulighed for at bortvise elever til andre skoler, hvis eleverne har chikaneret andre elever.



























