Nye gasforhandlinger med Hviderusland i Moskva

Lyt til artiklen

Hviderusland og Rusland har i dag genoptaget forhandlingerne om en ny pris på gas, efter at den hviderussiske chefforhandler landede i Moskva inden fristens udløb nytårsdag om morgenen. Den hviderussiske første vicepremierminister, Vladimir Semasjko, fløj til den russiske hovedstad, fordi den hviderussiske forhandlingsdelegation, som allerede var i Moskva, ikke havde tilstrækkelige beføjelser til at indgå en aftale om prisen på russisk gas, som leveres til Hviderusland. Det siger talsmanden for det russiske gasselskab Gazprom, Sergej Kuprijanov. Gazprom afviser: Der er ikke indgået nogen aftale Tidligere fastslog Kuprijanov, at det stadig ikke er nogen aftale med Hviderusland om den fremtidige pris på gas. Han bestrider dermed en udtalelse fra en talsmand for Semasjko lørdag aften. Semasjko oplyste sent lørdag ifølge sin talsmand, at parterne var blevet enige om en pris på 100 dollar per 1.000 kubikmeter russisk gas. Den hviderussiske energiminister, Aleksandr Oserets, sagde søndag til det britiske nyhedsbureau Reuters, at der er »reel udsigt« til en prisaftale. Gazprom vil mere end fordoble prisen Gazprom har krævet mere end en fordobling af prisen på gas til Hviderusland fra 46 dollar til 105 dollar per 1.000 kubikmeter og truer med at lukke for gassen til nabolandet, medmindre denne pris bliver resultatet af drøftelserne. »Uden en aftale kan vi ikke levere gas«, sagde Kuprijanov søndag. Hviderusland truer med at stoppe for gassen til Europa For sin part har den hviderussiske regering truet med at blokere for gas fra Rusland via Hviderusland til Europa, hvis ikke der foreligger en aftale om prisen i 2007. Det er en trussel, som energiminister Oserets gentog søndag.

Rusland leverer ifølge nyhedsbureauet Reuter cirka en fjerdedel af Europas gasforbrug. 80 procent af eksporten går gennem Ukraine og resten gennem Hviderusland.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her