»Aux Champs-Élysées. Aux Champs-Élysées. Au soleil, sous la pluie, il y a tout ce que vous voulez aux Champs-Élysées« Enhver kender det lystige refræn fra hitsinglen ’Les Champs-Élysées’ fra 1969, der runger svagt i baghovedet, når man slentrer ned ad fortovene på den brede, platanflankerede avenue. Teksten til Joe Dassins slager er skrevet af Pierre Delanoë, der døde forleden.
Mange frygter, at den sagnomspundne adresse er ved at gå samme vej som tekstens ophavsmand.




























