Endnu en venstreorienteret latinamerikansk præsident har sat sig på magten. Under overværelse af sine ligesindede fra bl.a. Bolivia, Brasilien og Nicaragua er Rafael Correa blevet indsat i Ecuador.
Den 43-årige økonom skabte under valgkampen i efteråret frygt blandt investorer på grund af sine løfter om at begrænse tilbagebetalingen af Ecuadors udlandsgæld på knap 60 milliarder dollar.




























