Russisk sygehus beskyldes for vanrøgt af spædbørn

Lyt til artiklen

Den russiske anklagemyndighed undersøger påstande om, at personalet på et hospital skal have lukket munden på spædbørn med klisterbånd, fordi de var trætte af at høre dem græde. En patient på hospitalet i Jekaterinburg, Ruslands femtestørste by, anmeldte sagen, da hun angiveligt havde hørt børnenes dæmpede skrig. Med sin mobiltelefon filmede hun et spædbarn, som lå i en barneseng med klisterbånd for munden. De pågældende børn i Hospital Nr. 15 var alle forældreløse. Sagen har vakt voldsom forargelse i Rusland og sat fokus på landets overbelastede sundhedsvæsen. Sygeplejersker er dårligt lønnede og har i mange tilfælde ansvaret for et højt antal patienter.

»Pas dig selv«
Patienten, som anmeldte de skandaløse forhold, Elena Kurtisjna, var selv indlagt på sygehuset sammen med sine børn.

»Jeg hørte nogle mumlelyde fra et spædbarn inde i nabostuen. Da jeg så efter, opdagede jeg, at der var sat klisterbånd for barnets mund. Han kunne ikke græde eller gøre noget ved det«, siger hun til Reuters tv. Elena Kurtisjna hævder, at hun klagede til personalet, som sagde til hende, at hun skulle passe sig selv. Til sidst fik hun overtalt sygeplejersken til at fjerne klisterbåndet, men senere satte hun det på igen. »Det nytter ikke noget at gøre sygeplejersken til syndebuk. Det løser ikke problemet«, sagde Vladimir Popov, leder af en lokal menneskerettighedsgruppe. Problemet er ikke vanrøgt af spædbørn, men de elendige lønninger, vores sygeplejersker får«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her