Forholdet mellem Iran og USA er blevet om muligt endnu værre.
Bortførelsen af Jalal Sharafi, andensekretæren fra Irans ambassade i Bagdad, har vakt vrede hos iranerne. Sharafi blev taget, da han var ude at besigtige en iransk-ejet bank, der skal åbne i Bagdad. Omkring 30 bevæbnede mænd fik standset hans bil og tvang ham med sig.




























