Et af de helt store skibe i den japanske hvalfangerflåde er brudt i brand nær Antarktis, og de fleste af den 148 mand store besætning er evakueret til andre japanske hvalskibe i området.
Den 8.000 ton store Nisshin Maru er fyldt med ialt 1.300 tons olie og skibets motorer er ude af drift. Newzealandske embedsmænd oplyser, at skibet endnu ikke har lækket olie, og at det ikke er i fare for at synke. Et af besætningsmedlemmerne er meldt savnet.




























