En båd med læger om bord sejlede søndag ud fra Mauretaniens kyst for at yde hjælp til op imod 400 syge afrikanske og asiatiske udvandrere på et havareret skib ud for Mauretanien, oplyste Mauretansk Røde Halvmåne. Skibet med udvandrerne har ugen igennem været centrum for en diplomatisk strid mellem Spanien og Mauretanien, da ingen af landene har ønsket at tage imod dem. Lørdag accepterede Mauretanien endelig at lade skibet lægge til kaj i Mauretanien på betingelse af, at Spanien sørger for forsyninger til de mange mennesker og for fly, der kan transportere dem hjem. Mange er syge Søndag blev det imidlertid besluttet at sende læger ud til skibet, da det vil tage tid at få skibet i land, da det ingen motorkraft har. Det er læger fra Spansk Røde Kors og Mauretansk Røde Halvmåne, der skal se til udvandrerne, hvoraf mange menes at være syge. Spanien vil hjælpe Det 50 meter lange skib menes at være sejlet ud fra Guinea med kurs mod De Kanariske Øer. Skibet sendte nødsignal den 2. februar, da det havarerede ud for Senegals kyst. Dagen efter kom et skib fra den spanske kystvagt skibet til hjælp og tog det med på slæb til en position ud for den mauretanske by Nouadhibou. Efter en flere dage lang strid mellem Spanien og Mauretanien har Spanien nu accepteret at repatriere de 400 mennesker, alle mænd, hvoraf halvdelen kommer fra afrikanske lande og den anden halvdel fra asiatiske lande.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Anders Jerichow
Han har sammenlignet løberne omkring Søerne med en hel intensivafdeling
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Bredsdorff
00:00




























