Det er oftere norske børns fædre end mødre, der bliver hjemme fra arbejde, hvis børnene bliver syge eller deres skole lukkes.
Det viser ny statistik. Årsagen er, at norske mænd har mere fleksible arbejdstider på deres arbejdspladser, end deres koner. »Mens kvinder oftere arbejder i det offentlige som lærer eller sygeplejerske, hvor arbejdstiden er fast, arbejder norske mænd i det private, hvor der er bedre mulighed for flekstid«, siger Ylva Lohne afdelingsleder ved Norsk Statistik. 62 procent af norske fædre med børn under 15 år var hjemme og passe barn nogle timer eller en dag i 2005, 61 procent af mødrene var det.





























