De fleste lovovertrædere i Florida, som har udstået deres straf, får nu hurtigere deres valgret tilbage. Det skyldes en reform, som guvernøren i denne amerikanske delstat og delstatens benådningsnævn godkendte torsdag. Alle straffede - bortset fra dem med hårde domme for vold - behøver fremover ikke at vente på, at benådningsnævnet tager stilling til, om de er egnede til at være vælgere. Det er en proces, som nu kan vare flere år. Stemmerne kan være afgørende De manglende borgerrettigheder til dømte kriminelle i Florida kom i fokus ved præsidentvalget i USA i 2000. Her var fordelingen af stemmer i Florida afgørende, og George W. Bush blev præsident takket være en overvægt på 537 stemmer. Iagttagere siger, at hvis straffede kunne stemme, ville den demokratiske præsidentkandidat, Al Gore, måske have sejret i Florida - og dermed i USA som helhed.
Straffede i Florida får hurtigere lov at stemme
Lyt til artiklen