Det danske jægerkorps bliver sendt af sted som støtte for de danske styrker i det sydlige Irak, erfarer TV2 Nyhederne. Udenrigspolitisk nævn blev i dag informeret af forsvarsminister Søren Gade (V) om udsendelsen af de danske jægersoldater på et hasteindkaldt møde. Hvornår jægersoldaterne ankommer til den danske lejr i Basra er, af sikkerhedsgrunde, ikke oplyst, ligesom det heller ikke fremgår, hvor mange jægersoldater, der er tale om. Skal øge dansk sikkerhed Jægersoldaterne primære opgave er at øge sikkerheden for den danske bataljon.
Bataljonen har på det seneste været udsat for et stigende antal angreb med morterer og raketter. Senest i forgårs, da forsvarsministeren selv var på besøg i lejren.



























