En mia. vil være på flugt inden 2050

Lyt til artiklen

Mindst en milliard mennesker må muligvis flygte fra deres hjem i denne halvdel af århundredet, fordi væbnede konflikter og naturkatastrofer, der opstår på grund af global opvarmning, vil tvinge en stor del af verdens borgere på flugt, advarer hjælpeorganisationen Christian Aid. I en ny rapport konkluderer organisationen, at især verdens fattigste lande står over for en ufrivillig folkevandring, der i antal langt vil overgå de 66 millioner fordrevne alene i Europa under Anden Verdenskrig. I dag menes der at være omkring 163 millioner mennesker verden over, der er fordrevet fra deres hjem på grund af konflikt, tørke og oversvømmelser samt af udbygning og udviklingsprojekter. »Vi mener, at den ufrivillige migration i dag er den mest akutte trussel for fattige mennesker i udviklingslandene«, siger John Davison, der er forfatter til rapporten med titlen 'Menneskelig Flodbølge: den virkelige migrationskrise'. Også klimaets skyld Selv om tallet allerede er »betænkeligt højt«, advarer rapporten om, at 'i fremtiden vil klimaforandringer gøre det endnu højere'. »Vi vurderer, at i årene fra nu til 2050 vil i alt en milliard mennesker blive fordrevet fra deres hjem«, lyder det i rapporten. Omkring en fjerdedel vil blive nødt til at flygte fra konsekvenserne af global opvarmning, herunder oversvømmelser, tørke og hungersnød. Knap halvdelen af de fordrevne, Christian Aid mener der vil komme inden for de næste årtier, vil flygte fra udviklingsprojekter.

Rapporten nævner som eksempel, at indbyggere i dele af Colombia tvinges på flugt, når tidligere paramilitære ledere bruger deres formuer på at etablere plantager. Frygt for flere steder som Darfur Også Sudans Darfur-provins, hvor to millioner mennesker er sendt på flugt, nævnes i rapporten. Konflikten i Darfur handler blandt andet om adgang til provinsens knappe vandressourcer og græsningsarealer til dyr. »Sikkerhedseksperter frygter, at denne nye form for migration vil puste til eksisterende konflikter og forårsage nye i de områder af verden - de fattigste - hvor ressourcerne er færrest«, lød det i en udtalelse fra forfatterne bag rapporten. »En verden med mange Darfur’er er i stigende grad et sandsynligt mareridt«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her