Islamiske elever bortfører massagepiger i protest mod myndighedernes slaphed

Indhyllet fra top til tå i en sort burka mødtes Uhm-e-Okasha fredag aften med en gruppe medstuderende fra en militant islamisk skole i Islamabad, og ved midnat kørte de hen til en massageklinik i den pakistanske hovedstad og ringede på døren. »Der var omkring 25 kinesiske kvinder kun iført trusser og bh«, husker den veltrænede 24-årige kvinde, der er skolemester i badminton. Vi befinder os i skolens pigeafdeling, og i anledning af interviewet har hun smidt de lange sorte gevandter og trukket i en lyslilla dragt. Hendes ansigt er blottet. »De stak af i alle retninger, men det lykkedes os at fange 5 af dem«, fortæller hun. Selvtægtsgruppen, der også omfattede studerende fra en tilknyttet drengeskole, puffede de sparsomt klædte kinesiske massagepiger ind i en bil, forsynede dem med tækkelige sjaler og fragtede dem hen til skolen, hvor de blev holdt som gidsler. Under pres fra den pakistanske regering, der gerne vil bevare de venskabelige forbindelser til Kina, løslod de idealistiske gidseltagere lørdag eftermiddag de kinesiske massagepiger et døgn efter deres tilfangetagelse. Hændelsen er blot den seneste af en række opsigtsvækkende sager i en kampagne iværksat af pigeskolen Jamia Hafsa og den tilknyttede drengeskole, Jamia Faridia. Formålet er at kaste skam over den pakistanske præsident, general Pervez Musharraf, og hans regering, der betragtes som USA’s nære allierede i kampen mod terrorisme. De studerende opererer under ledelse af en efterfølger til den berømte muslimske præst og fortaler for hellig krig (jihad) Maulana Muhammad Abdullah, som blev likvideret i midten af 1990’erne i den nærliggende Røde Moske. Abdul Rashid Ghazi, præstens yngste søn, som er forstander for drengeskolen (madrasa), står bag kampagnen sammen med sin storebror Muhammad Abdul Aziz, der overtog posten som ledende præst ved Den Røde Moske efter deres far, og hvis kone, Umm Hassan, er forstander for pigeskolen. De bakkes op af Pakistans religiøse partier, hvilket giver dem ekstra slagkraft i deres kamp mod general Musharraf. Lederne af kampagnen nærer beundring for talebanerne, der blev væltet fra magten i nabolandet Afghanistan, og som tager til i styrke i Pakistans grænseregioner. De hævder også at være venner med al-Qaeda, hvis ledere også menes at befinde sig i grænseområderne. Deres efterfølgere klandrer jævnlig Musharrafs regering for at være sekulær og anklager generalen og hans ministre for at være korrupte og USA’s lakajer. Erklæringer af denne art høres ikke sjældent fra islamister i Pakistan. Men skolen, et kompleks af lettere forfaldne hvidkalkede bygninger, ligger næsten side om side med parlamentet, lige for næsen af den militærledede regering. Den Røde Moskes ledere har bevidst provokeret myndighederne ved at lade de burkaklædte kvinder fra skolen besætte et børnebibliotek. De politifolk og soldater, der blev sat ind, har ikke formået at opløse protestdemonstrationen. I marts bortførte eleverne tre pakistanske kvinder, der blev beskyldt for at drive et bordel, og tilbageholdt dem i flere dage. I sidste måned spærrede studerende ved drengeskolen tre politimænd inde på skolen og løslod dem først, da regeringsstyrker truede med at storme bygningen. Bevæbnet med kæppe De sortklædte kvinder har ved flere lejligheder vist sig i flok uden for skolen bevæbnet med bambuskæppe, mens andre kvinder i samme klædedragt har stået på skolens balkoner og understreget det truende indtryk. Men selv om de militante islamister hidtil har vundet styrkeprøven med regeringen, så gik de åbenbart for vidt, da de pågreb kinesiske statsborgere i byen. Da den kinesiske ambassadør klagede, udsendte det pakistanske indenrigsministerium en erklæring, der slog fast, at de studerende »havde overskredet alle grænser«. Lørdag eftermiddag sagde Abdul Rashid Ghazi, drengeskolens leder, at massagepigerne var blevet frigivet, fordi myndighederne havde lovet at lukke alle bordeller i hovedstaden. Men han forsvarede selvtægten. »Det er regeringens pligt at bremse massageklinikkerne«, sagde han på et pressemøde. »Og når regeringen ikke gør det, så er det samfundets pligt at gøre det. Vi har intet andet valg«. Ghazi, der var klædt i hvid turban og hvid kjortel, lod forstå, at massageklinikken var et bordel, og fortalte, at en gang massage kostede 110 kroner, mens »ekstra ydelser« kunne fås for omkring 55 kroner. »Hvis man vil have massage, så skal mænd opsøge mænd, og kvinder skal opsøge kvinder«, sagde han. Den 43-årige Ghazi, der er uddannet i historie ved Quaid-e-Azam-universitetet i Islamabad, giver i et efterfølgende interview flere smagsprøver på sine politiske holdninger. En shariastat, der drives efter islamisk lov, er en nødvendighed for Pakistan, forklarer han, for den nuværende regering har svigtet befolkningen. Selvmordsbomber i orden Han fortæller, at hans voksne studerende »mange gange« har spurgt til, hvorvidt det er legitimt at benytte sig af selvmordsangreb. Og selvmordsbomber er i orden, når de rettes mod amerikanske soldater. »Det kommer an på omstændighederne«, siger han. »Hvis det er i et supermarked, vil jeg sige nej. Når det gælder selvmordsbomber mod amerikanske soldater i Irak og Afghanistan, vil jeg svare ja. Så er det ikke selvmord. Så er det en mission, og så er det tilladt«, siger han. »Vi siger, at det ikke er tilladt i Pakistan. Det er tilladt i Afghanistan, hvis de vil angribe de allierede styrker«. Han tilføjer: »Hvis de spørger os, så svarer vi. Vi giver dem ikke ordre til noget«. På kvindeafdelingen inde ved siden af møder vi chefen, Umm Hassan. Hun er 38 år og har en blid stemme, men stærke holdninger. Hun fortæller, at hun er leder for 4.500 studerende, hvor de yngste er 7 år og de ældste i begyndelsen af 20’erne. Hovedformålet er at skabe »sande muslimske piger«. Pensum koncentrerer sig om koranlæsning. Under en kort rundvisning på skolen møder vi piger, der sidder på gulvet i klasselokalerne og lærer tekster udenad. I en af klasserne var eleverne ved at gennemgå en simpel biologitekst. De sad og reciterede afsnit om bestøvning af blomster, men forstod tilsyneladende ikke ret meget af, hvad det handlede om. I et stort lokale på første sal sidder omkring 200 piger i alderen 9-15 år på gulvet. De har alle et hvidt sjal over hovedet og islamiske tekster liggende på skødet. De sidder foroverbøjet, mens de lytter til en mandestemme, der via en højtaler reciterer koranvers. Om natten sover pigerne på madrasser i klasselokalerne. Nogle af de mindre piger ser usunde ud – de har spættet hud og virker meget spinkle. En lærer forklarer, at der ikke er råd til egentlige sovesale, fordi pigerne ikke betaler for at gå i skole, og fordi regeringen ikke yder tilskud. Lederen, Umm Hassan, der ikke bruger makeup i ansigtet, men har rødlakerede finger- og tånegle, siger, at hun er stolt af de elever, der gik i aktion mod massagepigerne. »Før eleverne tog af sted, sagde jeg til dem: Kineserne er mestre i karate. I kan slet ikke finde ud af at sparke. Men de klarede sig alligevel«. Hendes piger er gået forrest med et godt eksempel, siger hun. »Regeringen er en ravnemor for befolkningen«, siger hun. »Vi gør arbejdet for den«.