Russiske elitestyrker er rykket ind i den sydrussiske skole, hvor mindst 500 børn og voksne siden onsdag har været holdt som gidsler. Flere nyhedsbureauer rapporterer, at russiske soldater har kontrol over det meste af skolen. Adskillige gidsler, mange børn, er flygtet fra skolen i det kaos, der opstod, da maskingeværild og eksplosioner brød ud. Mindst fem gidseltagere blev dræbt i direkte ildkamp med soldater, skriver Reuters. Bureauet Itar-Tass fortæller, at et antal gidseltagere er flygtet. Dækket af blod Tv-billeder viser soldater bære børn, smurt ind i blod, væk fra skolen. Børnene, der udelukkende er klædt i undertøj, placeres på bårer og i ambulancer, hvor de får vand og tilses af læger. Omkring 160 af gidslerne skulle være bragt til hospitalet, skriver Reuters. Adskillige militærhelikoptere ses flyve rundt over skolen og russiske soldater fylder vejene omkring skolen. Gidseltagere forsøgte flugt Nyhedsbureauet Itar-Tass rapporterer, at flere af de maskerede og svært bevæbnede gidseltagere er flygtet fra skolen. Det er endnu uvist, hvordan skyderiet begyndte. Ifølge flere nyhedsbureauer havde gidseltagerne givet russiske styrker lov til at hente flere lig i nærheden af skolen, hvorefter skyderiet begyndte. Lovede intet angreb De øverstebfalende for de russiske styrker har tidligere lovet, at man ikke ville angribe gidseltagerne. Mindst 500 - og op til 1.500 - mennesker har været taget som gidsler på skolen, siden gidseltagerne stormede skolen i onsdags på første skoledag efter sommerferien. Gidseltagerne kræver et frit Tjetjenien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























