Som var det en anden måneekspedition, vil Rusland i denne uge sende to mini-ubåde 4.300 meter ned under Nordpolen for at plante et meterlangt russisk flag af titanium.
Russerne vil på den måde markere, at Rusland har ret til den olie og gas, som måske findes under havbunden. Det vides endnu ikke, om der findes olie i området, men forskere gætter på alt fra ti til 100 milliarder ton. Nordpolen er ingenmandsland Men Rusland er ikke alene med sine undersøiske projekter. Også Danmark, Norge, Canada og USA har ret til at undersøge, om de må udnytte ressourcerne fra havbunden under Nordpolen. Og for at finde ud af, hvem der egentlig har retten til havbunden under Nordpolen, har både Danmark og Canada lige nu forskere i gang med se på, hvilken kontinentalsokkel – altså kontinenternes landmasser – området ligger i naturlig forlængelse af.




























