Blot fire dage efter Storbritannien erklærede mund- og klovsygen for overstået, fandt veterinærmyndighederne et nyt, formodet tilfælde af kvægsygdommen på et landbrug i det sydlige England, meddelte en regeringskilde i London ifølge Reuters.
Den nye mund- og klovsygealarm fik prompte EU-Kommissionen til at udskyde sin beslutning om at give briterne lov til fra den 9. november atter at eksportere såvel levende dyr som kød og mejeriprodukter fra grevskabet Surrey.




























