Når de 27 medlemslande samles i weekenden til fejringen af 50-året for Rom-traktaten, bliver det uden kandidatlandene. Tyrkiet indledte forhandlinger med EU om indtrædelse i unionen i oktober 2005, men har alligevel ikke modtaget en fødselsdagsinvitation. Og det bliver der ikke set med milde øjne på i Ankara. »Hvis Tyskland havde inviteret kandidatlandene til begivenheden, havde det tjent som led i en meningsfuld udvikling og understreget samhørigheden i den europæiske familie«, siger Levent Bilman, talsmand for det tyrkiske udenrigsministerium ifølge Associated Press. Forhandlinger frosset inde På søndag forfatter medlemslandene en Berlin-erklæring, der blandt andet vil optegne fremtidens udfordringer for det europæiske fællesskab. En af udfordringerne er en yderligere udvidelse, hvor Kroatien og Tyrkiet står forrest i køen. I december sidste år blev otte ud af 35 kapitler i optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet dog indefrosset. En af årsagerne var Tyrkiets manglende vilje til samhandel med medlemslandet Cypern. I det hele taget er der stor skepsis i mange EU-lande om at indlemme det folkerige, muslimske land. En anden knast er tyrkernes manglende anerkendelse af det armenske folkemord i 1915. Det førte i efteråret til en krig på ord mellem Tyrkiet og Frankrig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























