Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Folket skal forstå EU's fødselsdagssang

Lyt til artiklen

Når EU fejrer fødselsdag, skal alle med til fest. Under stats- og regeringschefernes middag torsdag aften blev Berlin-erklæringen diskuteret så intenst, at der ikke var tid til at tale om andet. 25. marts skal et festskrift, der markerer 50-året for Rom-traktaten, formuleres. Og netop formuleringerne i erklæringen er af stor betydning, blev medlemslandene enige om. Ingen skal føle sig udenfor »Vi skal være meget omhyggelige omkring sproget i erklæringen. Vi skal ikke bruge det traditionelle, tekniske sprog – skriftet skal kunne forstås af borgerne i Europa«, sagde den tyske forbundskansler Angela Merkel. At EU generelt skal være mere folkelig har været en bestræbelse, siden forfatningstraktaten blev underkendt af befolkningerne i Holland og Frankrig. En pointe som er blevet understreget af EU’s kommunikationskommissær, svenske Margot Wallström.

For eksempel hedder det ikke længere ’borgere’, men ’medborgere’ i EU, har Wallström påpeget. Den demokratiske sejr Selve indholdet i Berlin-erklæringen skal omfatte EU’s hidtidige succeshistorier og samtidig pege fremad mod kommende udfordringer. Spydspidsen for det tyske formandskab sagde, at der er bred enighed om at indlemmelsen af de tidligere østbloklande i al fald skal nævnes i teksten. »De nylige udvidelser er et udtryk for den demokratiske sejr over tidligere regimer«, lød det på pressekonferencen kort før midnat. Skal Tyrkiet med til festen? Til gengæld er der langt fra enighed om, hvordan fremtidens udfordringer skal formuleres i fødselsdagsteksten, fortsatte Angela Merkel. Ikke mindst når det kommer til yderligere udvidelser af unionen, sagde hun og hentydede formentlig til de 27 medlemslandes vidt forskellige meninger om, hvorvidt en invitation skal sendes til Tyrkiet. Men hun udtrykte tilfredshed med den første drøftelse af fødselsdagssangen, som under alle omstændigheder vil blive i et sprog, som næsten 500 millioner borgere skal kunne forstå.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her