Alkoholforbruget hos Europas unge skal skrues ned, ved at skrue op for skatter og afgifter på de våde varer.
Det forslår medlem af Europaparlamentet for Junibevægelsens, Jens-Peter Bonde. Udspillet fra Bonde kommer efter Politiken i lørdags kunne fortælle, at de europæiske unge drikker massivt, og at børn helt ned i 12 års alderen har problemer med alkohol. Ikke mirakelkur Bonde vil have EU-kommissionen til at forslå regler, der gør det muligt for de enkelte lande selv at bestemme loftet for priserne på alkohol. »Det er ingen mirakelkur at hæve skatterne på alkohol, men det er en begyndelse for at komme problemerne til livs«, Siger Jens-Peter Bonde til Politiken.dk En ny uafhængig undersøgelse bestilt af kommissionen viser, at ti procent af dødsfald blandt unge piger og 25 procent af dødsfald blandt unge drenge skyldes alkohol. Det er den statistik Bonde vil til livs med skattestigninger: Prisstigninger målrettet de unge »Der skal være en bedre sammenhæng mellem forbrug og pris, så de helt unge ikke har mulighed for i så stort omfang at købe stærk spiritus. For eksempel kan man hæve skatterne i takt med procenterne i flasken. Samtidig kan man jo sænke skatterne på vand, så man kan stille tørsten i noget sundt«. Han forslår blandt andet, at man indfører særligt høje afgifter på alkoholsodavand, som især de helt unge drikker meget af, eller simpelthen helt forbyder de såkaldte ’alkopops’, som sodavandene populært kaldes. I Danmark finder Bondes forslag støtte på Statens Institut for Folkesundhed:




























