Her er Deres øl, vær så god, mine herrer«, siger tjeneren på værtshuset Na Krizovatce, og stiller fem halvliters glas på bordet foran gruppen af unge mænd. Vi er i en forstad til Prag. Ganske vist har Tjekkiet verdens største ølforbrug per indbygger – 160 liter om året – men scenen kunne lige så vel udspille sig i Birmingham, Barcelona eller Bjerringbro. Den tjekkiske tjener virker ubekymret for, at flere af herrerne på det populære udskænkningssted ikke er fyldt 18 år. Det er her, den lokale ungdom mødes, og ingen kan se noget problem i strømmen af gylden humle. »Ingen af os har et alkoholproblem. Og det får vi heller ikke. Vores fædre har også drukket øl jævnligt i årevis, og ingen af dem er fordrukne«, siger Jan på 17 år. Men i Tjekkiets sundhedssektor ved eksperterne – ligesom deres kolleger i Danmark og mange andre europæiske lande – at den udbredte folkelige tro på øllets uskadelighed er en myte. »Jeg har set skolebørn, som hører til i kategorien af alkoholikere. Det er ikke et massefænomen, men de findes, og antallet af drikkende børn vokser«, siger lægen Darina Stancikova, som arbejder på ungdoms-afgiftningscentralen på hospitalet Pod Petrinem i Prag. Størstedelen af hendes patienter er mellem 13 og 18 år, men nogle gange er de endnu yngre. Og selv om tjekkerne har en solid tradition for øldrikkeri, så står doktor Stancikova alt andet end alene i Europa. Udbredte sundhedsskader Stadig flere EU-lande konstaterer voksende problemer med druk blandt unge, og derfor har medlemslandenes sundhedsministre de seneste fem år gang på gang bedt kommissionen om et bud på en europæisk alkoholpolitik. Undervejs har alkoholindustrien brugt imponerende kræfter på at forhindre EU-lovgivning, og når kommissærerne om 10 dage barsler med unionens første udspil på området, vil det ifølge Politikens oplysninger ikke lægge op til meget andet end frivillig koordinering. Det lave ambitionsniveau er bemærkelsesværdigt, fordi kommissærerne selv bestilte en omfattende, uafhængig undersøgelse af problemet, som konkluderede, at den europæiske drikkekultur fører til endnu mere udbredte sundhedsskader end eksperterne troede. Rapporten – som er den første af sin art – anbefaler endda, at EU bør skride til lovforslag om afgifter og reklameforbud. »Desværre viser al erfaring, at oplysning og uddannelse ikke hjælper i sig selv«, siger den internationalt anerkendte sundhedsekspert Peter Anderson, som er hovedforfatter til den over 400 sider lange rapport: »Hvis vi virkelig skal gøre noget ved denne sundhedstrussel mod især vore unge, må EU skride ind. For det eneste, der virker, er regulering af markedet, og det kan medlemslandene ikke gøre nationalt. Vi lever jo i det indre marked«.
Behov for forbud
Af alle anbefalingerne i rapporten fremhæver Anderson behovet for et europæisk forbud mod alkoholreklamer målrettet mod teenagere som det afgørende – og mange andre eksperter giver ham ret.
»Rapporten er ikke overdrevet. Der er ingen tvivl om, at den virkelig intense festdruk med mange genstande er ved at blive et meget mere udbredt fænomen i Europa«, siger for eksempel Christine Godfrey, professor i sundhedsøkonomi ved universitetet i York.
De senere år har de helt unges druk fået en ekstra dimension med opfindelsen af farvestrålende sukkerdrinks med alkohol, som forskerne har givet fællesbetegnelsen ’alcopops’.
»Her i Storbritannien har vi i de seneste par år set tal, der er direkte chokerende. Børn helt ned til 11-12 år har drukproblemer, pigerne er begyndt at drikke mere, og vi ser helt unge teenagere med tidlige leverskader«, siger professor Godfrey, der har arbejdet med sundhed og alkohol i over 20 år.
I Frankrig afslørede en undersøgelse gennemført af sundhedsmyndighederne for nylig, at forbruget af alcopops blev tidoblet fra 2003 til 2004.
Tendensen til mere druk blandt de helt unge bekræftes mange steder i Europa, også i Danmark. Sundhedsstyrelsen oplyser, at der de seneste år har været en stigende andel af de 12-13-årige, som fortæller, at de har drukket sig fulde »inden for den sidste måned«. I 2005 drejede det sig om 8 procent af de 12-årige og 17 procent af de 13-årige.
Fra Storbritannien, Irland, Danmark og Finland i nord til Frankrig, Spanien og Italien i syd, er eksperter, myndigheder og politikere i de senere år blevet alvorligt bekymrede for drikkeriets konsekvenser i samfundene.
Bryggerierne raser
Det er derfor, at kommissionen er ved at lægge sidste hånd på et forslag til den første EU-plan om alkoholpolitik nogensinde. Men den bliver forsigtig efter en voldsom modkampagne fra bryggerier, vin- og spiritusproducenter, der raser over, hvad de ser som et forsøg på at kriminalisere deres varer.
»Hvis industrien brugte bare halvt så mange penge på at oplyse folk om fornuftige drikkevaner som på at genere os, så ville vi være nået langt«, siger Philip Tod, talsmand for unionens sundhedskommissær. Industriens frygt skyldes bl.a. de seneste års stramning af EU’s politik over for tobak, der blandt andet har ført til sorte rammer med skarpe advarselstekster på cigaretpakkerne.
Lignende tiltag mod alkohol vil ifølge de europæiske bryggerier ikke fjerne noget sundhedsproblem – men blot skade en enestående succesrig europæisk industri, som direkte beskæftiger 750.000 mennesker eller op mod 2,5 millioner, hvis man tæller underleverandører og afledte job med.
Det var for at hitte rede i de modstridende argumenter, at kommissionen bad Peter Anderson om at lave en ny undersøgelse. Men resultatet var lidt mere entydigt, end kommissærerne havde regnet med:
»De sundhedsmæssige, sociale og økonomiske omkostninger ved druk er endnu større, end vi troede. I hele Europa. Og specielt blandt de unge«, siger Anderson. Rapportens overordnede konklusion er, at 7,4 procent af al sygdom, handikap og tidlig død i EU er direkte relateret til alkohol.
Peter Andersons anbefaling til kommissionen er, at der skal gribes ind over for markedet. Men der er ikke tale om nogen hetz mod almindelig hyggedrikning, understreger han.
»Selvfølgelig skal folk have lov til at drikke alkohol på normal og fornuftig vis. Det betyder jo heller ikke noget for de fleste, hvis priserne bliver hævet lidt, hvis man for eksempel kræver mærkning eller forbyder reklamer. Men det betyder noget for en teenager«, siger han.
På universitetet i York er professor Christine Godfrey enig.
»Bare kig på tallene. Hvordan kan det være, at vi accepterer den situation? Hvis ulovlige rusmidler lavede lige så meget ravage i vore samfund – hvilket ikke er tilfældet – så ville alle gå i panik. Men fordi det er alkohol, så reagerer vi ikke«, siger hun.
Tilbage på ungdoms-afgiftningscentralen i Prag havde Darina Stancikova ellers rettet sit håb i retning af det europæiske samarbejde, som hendes land blev medlem af for et par år siden.
»Det er på høje tid, at EU gør noget – det kan være højere alkoholpriser, værtshuskontroller, bøder til forretninger, som sælger spiritus til unge. Hvad som helst, bare det hjælper«, siger hun.
