I USA vrimler det med Coca-Cola, Kellogg’s cornflakes og Starbucks kaffe strategisk placeret i alverden tv-produktioner. Det såkaldte product placements princip. Det er ikke tilladt i EU, fordi det betragtes som skjult reklame. Nu vil EU-kommissionen ændre reglerne, fordi den frygter at europæiske tv ellers ikke kan konkurrere med de amerikansk producerede tv-programmer. Danmark skal ikke følge USA I Danmark er Forbrugerrådet gået sammen med Hjerteforeningen for at stoppe kommissionens planer. De skal i dag mødes med Europaudvalgets danske medlemmer for at få dem til at stemme nej til forslaget om en ændring i de europæiske tv-regler: ’TV uden grænser direktivet’. Forbrugerrådet skriver i en pressemeddelelse, at de ikke ønsker at støtte et forslag, der »gør USA til foregangsland og baner vejen med laveste fællesnævner«, og at de ønsker at sikre det fundamentale princip om ikke at sammenblande redaktionelt indhold og reklame.
»Vi ønsker at sikre de danske forbrugere valgfrihed i forhold til reklamepåvirkning og bevare den eksisterende kvalitet i danske tv-programmer«, lyder det fra Forbrugerrådet. Reklamer giver fede børn Hos Hjerteforeningen frygter man, at muligheden for product placement vil betyde, at der komme flere reklamer for usunde fødevarer, især rettet mod børn, og at det vil betyde større problemer med overvægt. Hjerteforeningen mener ikke, at EU skal ignorere den vestlige fedmeepidemi, og at man bør overveje et forbud mod at reklamere for usunde fødevarer rettet mod børn.




























