Mellemøstkvartetten bestående af USA, Rusland, EU og FN mødtes søndag i FN's hovedkvarter i New York for at diskutere forberedelserne af en fredskonference for Mellemøsten, der ventes gennemført i november.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, er vært for mødet, hvor også den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, og EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, deltager.




























