Det Hvide Hus har krævet, at FN's særlige udsending Ibrahim Gambari, der står foran at rejse til Myanmar/Burma, får lov til at mødes med landets oppositionsleder, Aun San Suu Kyi.
»Vi har opfordret burmeserne til at give ham mulighed for at mødes med alle dem, han ønsker at møde, de militære ledere, de religiøse ledere og Aung San Suu Kyi«, sagde talskvinden for Det Hvide Hus, Dana Perino.




























