Halvdelen af al medicin afprøves i den tredje verden

Firdausi Abdullahi, som i dag er 13 år, er alvorligt hjerne- skadet. Hun var med i Pfizers forsøg. »Jeg er meget sikker på, at det er den medicin, som mit barn fik, der har  gjort hende til det, hun er nu«, siger  hendes mor Ainab Abdullahi.  Foto: Mike Oboh/Reuters
Firdausi Abdullahi, som i dag er 13 år, er alvorligt hjerne- skadet. Hun var med i Pfizers forsøg. »Jeg er meget sikker på, at det er den medicin, som mit barn fik, der har gjort hende til det, hun er nu«, siger hendes mor Ainab Abdullahi. Foto: Mike Oboh/Reuters
Lyt til artiklen

Elleve døde børn og endnu flere med kroniske helbredsproblemer. Nogle døve, andre lamme, og mange af dem så hjerneskadede, at de var tabt for omverdenen. Sådan var status, da verdens største medicinalfirma, Pfizer, i 1996 forlod Kanoprovinsen i den nordlige del af Nigeria, hvor en meningitisepidemi hærgede hele landsdelen. Netop i denne måned – 11 år efter meningitisepidemien – bliver begivenhederne i Kanoprovinsen trevlet op ved en retssag, der følges med tilbageholdt åndedræt af medicinalvirksomheder verden over.

Kræver milliarder i erstatning
Nigeria har stævnet Pfizer for 23 strafbare forhold, deriblandt indførsel af ulovlig medicin, manglende tilladelse til at udføre forsøgene og vildledning af patienterne, og kræver en erstatning i omegnen af 40 mia. kr. på vegne af de 11 døde børn og de andre børn, som fik alvorlige helbredsproblemer.

Sagen rammer ned midt i en betændt, men højaktuel problemstilling.

Eksperter vurderer, at tæt på halvdelen af alle medicinske forsøg bliver gennemført i den tredje verden, ofte via lokale forskningsfirmaer, der sørger for at ansætte læger og skaffe forsøgspersoner. Det er langt billigere for medicinalindustrien at udføre kliniske forsøg i lande som Afrika, Indien og Kina, hvor der er et kæmpe menneskehav af villige forsøgspersoner at tage af. Bagsiden af medaljen er, at den lægefaglige og etiske kontrol i mange af de mest populære ’forsøgslande’ er tæt på ikkeeksisterende. »Manglen på frivilligt samtykke og manglen på tilsyn ved en uafhængig komite er ret almindelige ved forsøg, som finder sted overalt i udviklingslandene«, siger Sonia Shah, journalist og forfatter til bogen ’The Body Hunters’, som beskriver, hvordan medicinalindustrien ofte overtræder etiske spilleregler, når den lægger forsøg med medicin ud i fattige lande.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her