Amerikanere: »Jo længere vi bliver i Irak, jo mere ligner det Vietnam«

Folk-sangerinden Joan Baez genopstod forleden som protestsanger mod krig ved demonstrationen uden for præsident George W. Bushs ranch i Texas. Baez' genkomst er ikke det eneste, der får situationen i Irak til at minde om tiden omkring Vietnamkrigen. Nu bliver parallellerne også åbent bemærket af en fremtrædende republikaner, der selv er veteran fra Vietnam. »Jeg tror ikke, at Det Hvide Hus og en del af mine kolleger endnu har forstået, at der er gået hul på diget i Irakpolitikken. Jo længere vi bliver, jo flere ligheder vil der være med Vietnam. Vi er kørt fast i et problem, der ikke er ulig problemerne i Vietnam. Jo længere vi bliver, jo flere problemer får vi«, sagde den republikanske senator Chuck Hagel søndag til tv-stationen ABC. Ønsker plan for tilbagetrækning Hagel opfordrer til, at USA lægger en konkret plan for at forlade Irak, uden at han dog vil kræve en øjeblikkelig tilbagetrækning af de amerikanske soldater. Men han mener, at USA's fortsatte tilstedeværelse er med til at destabilisere hele Mellemøsten, og at enhver analyse af de sidste to et halvt år i Irak må føre til samme konklusion: »Vi vinder ikke«. Amerikansk skepsis Senator Hagels åbenmundede brud med partilinjen kommer på et tidspunkt, hvor meningsmålinger viser, at de amerikanske vælgere bliver stadig mere skeptiske over for krigen i Irak. I en måling lavet af Gallup for CNN siger 54 procent, at invasionen var en fejl. Men Hagels kommentarer er hurtigt blevet modsagt af flere af hans republikanske kolleger fra Senatet. »Det er fuldstændig afgørende, at vi vinder. Vi kan ikke stikke halen mellem benene og løbe vores vej. Vi er nødt til at få overhånd. Vi skal sejre. Hvis vi taber, vil det destabilisere Mellemøsten«, siger senator George Allen, ligeledes til ABC. Partiledelse under pres Samtidig med at republikanerne begynder offentligt at udstille deres uenighed om Irakpolitikken, sker det samme for demokraterne i oppositionen. Demokraternes valgte ledere stemte for krigen for tre år siden og har hidtil været forsigtige med at være alt for direkte i deres krav til præsident Bush. Men ledelsen er i sommerens løb kommet under øget pres fra partiets græsrødder. I sidste uge gik senator Russ Feingold i spidsen for det første forsøg på at sætte en dato for, hvornår de amerikanske soldater skal være ude af Irak. Feingold foreslog, at man sigter mod at have afsluttet tilbagetrækningen ved udgangen af 2006. I weekenden sagde hærens øverstkommanderende, general Peter Schoomaker, at han lægger planer for i værste fald at skulle have over 100.000 mand i Irak i endnu fire år.