Flere demokratiske medlemmer af den amerikanske Kongres har fået kolde fødder i striden med Tyrkiet om folkedrabet på armenierne, netop som det tyrkiske parlament ventes at give grønt lys for et muligt militærangreb på kurdiske oprørere i det nordlige Irak.
Mindst seks demokrater har trukket deres opbakning tilbage til den omstridte resolution, som fordømmer Det Osmanniske Riges massakrer på armeniere under Første Verdenskrig som folkemord.




























