Ligene af 24 personer bjærget ud for Mexico

Lyt til artiklen

Ligene af 24 personer er skyllet i land i det sydlige Mexico, kort efter at myndighederne havde fået meldinger om, at en båd med ulovlige immigranter var kæntret i Stillehavet. De omkomne er endnu ikke identificeret. Redningsmandskab gennemsøger farvandet omkring kystbyen San Francisco del Mar, der ligger 320 kilometer nord for grænsen til Guatemala, for at lede efter flere omkomne. Alternative ruter nordpå Hvis det bekræftes at de 24 personer er immigranter, kan det være tegn på, at menneskesmuglerne i højere grad er begyndt at bruge både for at undgå politiets kontroller på hovedvejene. Mange ulovlige immigranter har forsøgt at finde alternative ruter nordpå, siden togtrafikken stoppede på to ruter, hvor de tidligere kunne hoppe på godstog for at krydse grænsen på ulovlig vis. Lederen af redningstjenesten, Sergio Segreste, sagde at alle de omkomne er voksne mænd. Han tilføjede, at det formentlig var dårligt vejr, der fik båden til at kæntre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her