USA agter at sende to millioner dollar i nødhjælp til Bangladesh i forlængelse af den ødelæggende cyklon, der har kostet tusinder af mennesker livet, oplyste den amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice, søndag.
»USA reagerer i kølvandet på cyklonen Sidr i et forsøg på at imødekomme de umiddelbare behov hos det bangladeshiske folk, og aktivere en række amerikanske nødhjælpsagenturer og -afdelinger«, skriver Rice i en erklæring.




























