En egyptisk diplomat, som var bortført af militante palæstinensere i Gaza, blev i dag frigivet. »Han er uskadt«, sagde en egyptisk embedsmand i Gaza, der ikke umiddelbart ville oplyse mere om omstændighederne ved frigivelsen. En hidtil ukendt gruppe, som kalder sig Al-Ahrar Brigaderne, meddelte fredag, at det var den, der dagen inden havde bortført den egyptiske militærattaché Hossam al-Musseli. Krævede fanger løsladt I Gaza har der været adskillige bortførelser siden Israels tilbagetrækning i september, men Musseli var den første diplomat, der blev taget som gidsel. Al-Ahrar Brigaderne krævede fredag, at Egypten løslader alle palæstinensiske fanger, der sidder fængslet i Egypten uden at have været stillet for en domstol.
Bortført egyptisk diplomat frigivet i Gaza
Lyt til artiklen