Det var et brutalt syn, som de britiske avislæsere i dag fik serveret til morgenkaffen. Avisen 'News of the World' bragte billeder fra en video, hvor britiske soldater angiveligt mishandler civile irakere. Billederne viser en folk irakiske teenagere, der bliver sparket og slået med køller. Det britiske militær er gået ind i sagen. Kameramand jubler »Vi fordømmer mishandling og brutalitet, og vi ser altid med stor alvor på beskyldninger om overgreb«, siger en talsmand for det britiske forsvarsministerium. Premierminister Tony Blair lover, at der vil blive iværksat en omfattende undersøgelse. Videofilmen er optaget i Basra i begyndelsen af 2004, hvor der var gadekampe i byen. Kameramanden menes at være en britisk soldat, der griner og jubler, mens hans kammerater slår løs på en flok irakiske teenagere. Første store britiske sag De skræmmende billeder vil få konsekvenser for britiske soldaters arbejde i Irak, forudsiger Jeremy Corbyn fra det britiske parti, Labour. »Det er forfærdeligt... Det vil skabe mange problemer i Irak«, forudsiger Corbyn. Storbritannien har ikke tidligere haft sager i denne størrelsesorden, når det drejer sig om mishandling af fanger eller civile i Irak. Fangeskandale i Abu Ghraib Tre britiske soldater blev dog i 2003 fængslet for at slå og ydmyge irakiske fanger. Den største fangeskandale i Irak er overgrebene i Abu Ghraib-fængslet, hvor flere amerikanske fangevogtere og soldater er blevet dømt for mishandling af fanger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen