I 11 år holdt John Howard sig ved magten i Australien og knyttede landet tæt til USA. Men nu må han erkende, at hans æra som premierminister er slut.
Inden offentliggørelsen af det endelige resultat af parlamentsvalget sagde Howard i en tale, som blev sendt direkte i tv fra hans valghovedkvarter, at han havde tabt valget til Labor-partiet fra oppositionen.



























