Svensk regering får lammende kritik for tsunami-indsats

Lyt til artiklen

Den svenske regering vil få en lammende kritik af sin indsats under flodbølgekatastrofen i det sydøstlige Asien. Det vurderer riksdagens konstitutionsudvalg, som idag afhørte blandt andre statsminister Göran Persson. Men på trods af kritikken står det ikke klart, om det kommer til at koste en eller flere ministre deres stillinger i regeringen. Lidt mildere kritik Efter de afsluttende afhøringer i konstitutionsudvalget i dag sagde parlamentsmedlemmer fra hele det politiske spekter, at udvalgets kritik vil blive meget hård. Ganske vist vil undersøgelsen ikke være tilendebragt før i slutningen af marts, men der er ikke kommet afgørende nye ting frem i løbet af de sammenlagt 20 timer lange udspørgninger. Det betyder, at kritikken mod regeringen er blevet lidt mildere i forhold til Katastrofekommissionens rapport. Persson: Vi gjorde et godt arbejde Sveriges statsminister, Göran Persson, vil ikke give nogen skylden for den forsinkede indsats efter flodbølgen i Sydøstasien. Bortset fra, at det tog lang tid for regeringen at komme ud af starthullerne, så mener Persson, at den havde gjort et godt stykke arbejde. »Der er sikkert masser af eksempler på mennesker, der er kommet til kort. Men at sige, at X eller Y ikke gjorde, hvad de skulle, ligger mig fjernt«, sagde Persson. Trækker kritik tilbage Dermed trak han den kritik, som han fremførte umiddelbart efter katastrofen, tilbage. De udtalelser forklarede Persson med, at der blev drevet klapjagt på hans udenrigsminister. Den forsinkede hjælpeindsats skyldtes ifølge statsministeren, at billedet af katastrofen var fuld af modsigelser i det første døgn, samt at regeringskontoret havde »gearet ned« i anledning af julen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her