En strid mellem Venezuela og Colombia blev onsdag skærpet, da den venezuelanske præsident, Hugo Chavez, sagde, at han ikke ønsker relationer med nabolandet, så længe dets nuværende præsident er ved magten.
»Så længe Alvaro Uribe er præsident, er relationerne brudt. Det er en præsident, som er i stand til at lyve groft og udvise foragt over for andre præsidenter«, sagde Chavez til journalister i byen Tachira nær grænsen til Colombia.



























