Udenrigsminister Per Stig Møller (K) afviser at have givet sin hollandske kollega, Bernard Bot, mundkurv på i Muhammedsagen. Bot har kritiseret EU for at være alt for undskyldende over for de arabiske lande og fortalte i sidste uge det hollandske parlament, at den danske udenrigsminister havde bedt ham holde op med denne kritik. Ifølge Bot skulle Per Stig Møller have sagt, at »det er vore tegninger, og nu må det slutte med disse bebrejdelser på grund af dem«. Per Stig: Jeg har brug for 25 venner »Jeg havde en god samtale med Bernard Bot, men det der er tale om for mit vedkommende, er, at jeg har brug for at holde alle 25 sammen«, sagde Per Stig Møller (K) i dag, før EUs udenrigsministre satte sig om mødebordet i Bruxelles. »Det er meget godt at have en ven, men jeg har brug for 25 venner. Og jeg er glad for Hollands støtte, vil jeg godt understrege, men jeg skal have støtte fra alle 25«, sagde Per Stig Møller i dag forud for de svære forhandlinger en fælles EU-erklæring i Muhammedsagen. Solana påberåber sig ytringsfrihed Særlig EU's udenrigskoordinator, Javier Solana, har stået for skud efter en rundrejse i Mellemøsten i forrige uge. Foreholdt den hollandske kritik om en alt for undskyldende tilgang siger Solana i dag: »Det mener jeg ikke, jeg har været. Jeg har gjort, hvad jeg skulle, og sagt hvad jeg mente. Jeg har samme ret til ytringsfrihed som andre«, siger Solana. Blasfemi af profeten skal undgås Til spørgsmålet om, hvorvidt han under rundrejsen udtalte sig på vegne af alle 25 lande, lyder svaret: »Jeg har udtalt mig under en rejse, som formandskabet havde givet mig mandat til«. Et af problemerne på dagens møde mellem EU's udenrigsministre er spørgsmålet om, hvor langt EU kan gå i forhold til kravet fra Den Arabiske Liga om at indføre en form for censur i vestlige medier, så blasfemi af profeten undgås i fremtiden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























