Australiens nye premierminister, Kevin Rudd, siger, at han vil trække omkring en tredjedel af landets soldater i Irak hjem i midten af næste år.
Australien har cirka 1.500 soldater i og omkring Irak, men Rudd og hans Arbejderparti vandt 24. november det australske parlamentsvalg med et løfte om at trække de australske soldater ved fronten hjem. Det drejer sig om omkring 550 soldater.




























