Israelsk militær angriber fængsel

Lyt til artiklen

Et fængsel i Jeriko på Vestbredden er under belejring af israelsk militær. Der høres ifølge nyhedsbureauet AP og den israelske avis Ha'aretz skud, og ifølge øjenvidner angriber soldaterne nu fængslet. Fængslet er i dag blevet overgivet i de palæstinensiske myndigheders varetægt. Hamas ville befri fanger Ledere i Hamas, som fornylig vandt valget i de palæstinensiske selvstyreområder, har offentligt luftet muligheden for at befri flere af fangerne i fængslet. Derfor valgte Israel en militær aktion i en palæstinensisk by for første gang i flere måneder - blot to uger før Israel går til valg. Ifølge Reuters er en palæstinensisk vagt og en fange i fængslet blevet dræbt under skudvekslingerne. Øjenvidner fortæller, at israelerne kører bulldozere i stilling for at vælte fængslets mure. Det israelske militær opfordrer seks af fangerne i fængslet til at overgive sig. Fængslet for mord på minister Det drejer sig blandt andet om Ahmed Saadat, der er fængslet som bagmand for mordet på en israelsk minister i 2001. En anden af de seks fanger Ahed Abu Ghoulmi fortæller på telefon til AP, at soldaterne endnu ikke er inde i fængslet. Medlemmer af PFLP Saadat er leder af 'Popular Front for the Liberation of Palestine' (PFLP) - en yderligtgående fraktion af PLO. Fire andre af fangerne er medlemmer PFLP - deriblandt den mand, der affyrede de dræbende skud mod den israelske minister for turisme, Rehavam Zeevi, i 2001. Fængslet overgivet til palæstinenserne Derudover vil Israel have udleveret fangen Fuad Shobaki, der mistænkes for at stå bag ulovlige våbensmuglinger til de palæstinensiske selvstyreområder. Fængslet har indtil i dag været bevogtet af amerikanske og britiske vagter, men de har nu overgivet ansvaret for fængslet til de palæstinensiske selvstyremyndigheder. Manglende sikkerhed I et brev tidligere på måneden til den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas fortalte USA og Storbritannien, at de trak deres vagter på grund af manglende udbedring af sikkerheden i fængslet. Storbritanniens udenrigsminister Jack Straw siger i dag, at vagterne er trukket ud af hensyn til deres sikkerhed. »I den sidste ende må det handle om sikkerheden for vores folk«, siger Jack Straw om tilbagetrækningen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her