Den amerikanske præsident, George W. Bush, og hans regering planlægger et omfattende bombeangreb imod Iran, blandt andet med brug af små atombomber, de såkaldte »bunker busters«, skriver magasinet The New Yorker i sin kommende udgave, der er på gaden 17. april. Bunkerbustere, der kan ramme pansrede anlæg dybt under jorden, skal i givet fald anvendes imod en formodet iransk atomvåbenfabrik. Potentiel Hitler Historien, som er skrevet af den velrenommerede journalistiske sporhund Seymour Hersh, påpeger, at Bush og andre i Det Hvide Hus er begyndt at opfatte Irans præsident Mahmoud Ahmadinejad som en potentiel Adolf Hitler. »Det er det navn, de bruger«, siger et tidligere højtplaceret medlem af efterretningstjenesten i artiklen. Mens en unavngiven rådgiver i det amerikanske forsvarsministerium citeres for at sige, at »Dette Hvide Hus (under præsident Bush, red.) mener, at den eneste måde at løse problemet på, er at ændre magtstrukturen i Iran, og det betyder krig«. Den tidligere ansatte i efterretningstjenesten betegner planlægningen af et fremtidigt angreb som »enorm«, »hektisk« og »operationel«, skriver Hersh, der afslørede My Lai-massakren under Vietnamkrigen i 1969 og den amerikanske regerings forsøg på at dække over den, hvilket indbragte ham en Pulitzerpris. Folkelig opstand I 2004 vakte hans afsløringer af amerikanske fangemishandlinger i Abu Ghraib-fængslet igen furore verden over. En tidligere embedsmand i forsvarsministeriet siger, at den militære planlægning er bygget på den opfattelse, at »vedvarende bombeangreb i Iran vil ydmyge den religiøse ledelse i landet og føre til en folkelig opstand, der vil vælte regimet«, påpeger The New Yorker. I de seneste uger har præsidenten i al ubemærkethed indledt en række forhandlinger med centralt placerede senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus, herunder mindst én Demokrat, hedder det videre i artiklen. Og en af de muligheder, der er på tegnebrættet, omfatter brugen af bunkerbustere for at sikre ødelæggelsen af Irans vigtigste centrifugefacilitet i Natanz, skriver Hersh. Centrifugerne bruges til at berige uran, så det kan anvendes i eventuelle atomvåben. Intern ballade Men den mulige brug af atomvåben har skabt ballade i amerikanske militærkredse, og nogle officerer har truet med at træde tilbage, efter at et forsøg på at droppe tanken om at bruge taktiske atomvåben blev afvist. »Der er stærke følelser i militæret imod brugen af atomvåben mod andre lande«, citerer magasinet Pentagon-rådgiveren for at sige. Rådgiveren advarer om, at bombeangreb mod Iran kan fremprovokere en »kædereaktion« af angreb mod amerikanske anlæg og statsborgere over hele verden og også kan få den iransk-støttede Hizbollah-milits til at optrappe sine aktiviteter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Stråmandsvirksomhed, løgn på cv'et og dyreanalogier:
Borgernes Partis nedsmeltning skridt for skridt
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Serie
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Peter la Cour
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Reportage
Da jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve, spørger Paula med hævede øjenbryn: »Four-zero?«
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Klumme af Christian Jensen




























