USA vil forbyde benzinslugere

Hundredvis af nye Chryslerbiler venter på at finde en ejer. Fra 2020 skal alle biler i USA køre mindst 15 kilometer per liter benzin.
Hundredvis af nye Chryslerbiler venter på at finde en ejer. Fra 2020 skal alle biler i USA køre mindst 15 kilometer per liter benzin.
Lyt til artiklen

Repræsentanternes Hus vedtog tirsdag en ny energilov.

Den skal sikre, at der i 2020 ikke fremstilles og sælges biler i USA, som kører mindre end 15 kilometer per liter benzin. Dermed skal bilerne være 40 procent mere brændstof-effektive, end det er kravet i dag. I sidste uge sagde også Kongressens andet kammer, Senatet, ja til loven, som nu blot skal underskrives af præsident George W. Bush. Det har han lovet at gøre, så snart den lander på hans skrivebord. Skatter til olieselskaber droppet Loven indeholdt oprindeligt bestemmelser om milliardskatter til olieselskaber og fordele til vind- og solenergi-industrien. De blev dog droppet, inden loven kom gennem Senatet. Alligevel er lovens tilhængere henrykte. »Det er banebrydende, hvad den her lov kommer til at betyde«, siger formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi. Produktion af biobrændstof skal seksdobles Ud over at få bilerne til at bruge mindre brændstof kommer loven også til at betyde en seksdobling af produktionen af bioæthanol til brændstof, som i 2022 skal ligge på 136 millioner liter. Tilhængerne af loven mener, at effekten af den i 2030 kommer til at nedsætte amerikanernes forbrug af olie med mere end fire millioner tønder om dagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her