Ved det værste angreb siden 2003 i den indiske del af det delte Kashmir blev op imod 34 hinduer søndag og mandag dræbt af formodede militante muslimer. Indisk politi oplyser, at gerningsmændene trak ofrene ud af deres hjem i det bjergrige Doda-distrikt, hvorefter de skød dem. Ubevæbnede blev skudt Overlevende fra massakren i Thawa, hvor otte mennesker, heriblandt en niårig pige, blev såret, beskrev terroren: »Mellem 10 og 12 militante, iført hæruniformer, rykkede ind i Thawa og bad vores leder om at samle landsbyboerne til et møde. Da folk mødte op, delte de militante gruppen op. De skød ni personer et sted og 11 andre et andet sted. De pumpede kugle efter kugle mod gruppen af ubevæbnede mennesker«, fortæller en af de overlevende. To af de sårede døde senere af deres sår. Fredsforhandlinger Massakren fandt sted få dage før Indiens premierminister, Manmohan Singh, efter planen skulle forhandle med repræsentanter for moderate separatister fra Kashmir i Indiens hovedstad, New Delhi. Ingen af Kashmirs over 20 militante grupper har taget skylden for drabene, som er de første massakrer på hinduer i de fjerntliggende distrikter inden for de seneste tre år. Over 60.000 mennesker er blevet dræbt, siden et væbnet separatistisk oprør brød ud i Kashmir i 1989.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
nekrolog
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
Kronik af Sara Al Dafaee