Den berygtede snigskytte fra Washington, John Allen Muhammad, er på anklagebænken igen - denne gang for en stribe drab i Maryland. Han skal forsvare sig mod anklagerne om, at han i 2002 snigmyrdede seks mennesker i området. Muhammad blev sammen med sin nu 21-årige stedsøn Lee Boyd Malvo anholdt få uger, efter at en stribe snigmord havde sendt chokbølger gennem USA i oktober 2002. Han og Malvo er allerede blevet dømt for drabene i Virginia. Malvo afsoner nu sin livstidsdom. Muhammad blev dømt til døden. For at være sikre på, at Muhammads dom ikke bliver ændret, har anklagerne krævet den sag i Maryland, som kører nu, skriver AP. Malvo erkendte sig i denne uge skyldig i de seks Maryland-mord. I den forbindelse gav han en detaljeret beskrivelse af planlægningen og udførelsen af mordene. Sin egen forsvarer John Allen Muhammad har valgt at forsvare sig selv under retssagen, som begyndte onsdag aften. Men at være sin egen forsvarer synes at være sværere end som så. Dommeren i sagen har blokeret for flere af hans vidner og beviser, skriver AP. Den anklagede har indkaldt flere vidner, som skal fortælle, at de så flere mistænkelige personer og køretøjer nær gerningsstederne. Blandt andet har han i retten fremvist en kendelse fra et hjem i Virginia, hvor politiet fandt kugler mage til dem, der blev anvendt i snigmordene og 20 pistoler. Men anklagerne har indtil nu haft succes med at skyde hans forsvar ned. Uskyldig Parret Muhammad og Malvo er også mistænkt for drab i Maryland, Alabama, Arizona, Georgia, Louisiana and staten Washington. Allen Muhammad har to ægteskaber bag sig og beskyldes for at have været voldelig både over for sine hustruer og børn. Han er veteran fra Golfkrigen i begyndelsen af 1990'erne og betegnes af daværende kammerater som 'en 100 procents soldat'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























