Mindst 31 bomber har ramt politistationer og regeringsbygninger i den urolige, sydlige del af Thailand, oplyser politiet, der giver militante muslimer skylden for angrebene. En person blev dræbt og yderligere 22 blev såret. »Det er formentligt militante, der har samordnet angrebene og på samme tid har ønsket at vise deres magt«, siger politioberst Sommai Phutthakun. Bombeangrebene skete i de overvejende muslimske provinser Yala, Pattani og Narathiwat tæt på grænsen til Malaysia.
31 bombeangreb ryster det sydlige Thailand
Lyt til artiklen