Tchads regering afviste i dag en våbenhvile med oprørerne, efter det afrikanske land den seneste uge har været præget af kampe mellem oprørere og regeringssoldater.
I weekenden nåede oprørerne til landets hovedstad, Ndjamena. Men ifølge regeringen er oprørerne slået tilbage og under kontrol. Tchads premierminister, Nourredine Delwa Kassire Coumakoye, sagde, at den foreslåede våbenhvile var meningsløs, da oprøret var slået tilbage.




























