Fodboldtossede italienere røg i dag op i det røde felt over politikeren og mangemilliardæren Silvio Berlusconi, som siger, at klubben AS Romas store stjerne, Francesco Totti, må have fået »fis i bøtten«, siden han støtter en venstrefløjskandidat ved weekendens parlaments- og lokalvalg.
Berlusconi er favorit til at genvinde posten som premierminister, og han er også i sportsanliggender vant til at føre det store ord, fordi han ejer den berømte fodboldklub AC Milan.




























