Fem dage efter, at et voldsomt jordskælv kostede op imod 50.000 mennesker livet i Kinas sydvestlige Sichuan-provins, blev provinsen i aften dansk tid atter rystet af endnu et kraftigt efterskælv.
Efterskælvet, som ifølge USA’s Geologiske Undersøgelse målte 6,1 på richterskalaen, ramte midt ind i frygten for en ny katastrofe, da tusinder af kinesere flygtede, fordi en beskadiget dæmning i katastrofeområdet risikerede at brase sammen.





























