Israels premierminister Ehud Olmert bekræfter, at Israel og Syrien er involveret i indirekte fredsforhandlinger med Tyrkiet som mægler.
Det er første gang, Israel officielt bekræfter, at sådanne kontakter finder sted, og ifølge New York Times er det de første seriøse forhandlinger mellem de to lande i otte år.



























