Frygten for, at en sø, der er blevet dannet i forbindelse med sidste måneds jordskælv, vil gå over sine bredder og oversvømme store områder, aftog i dag efter at soldater havde succes med det gravearbejde, der skal aflede vandmasserne.
De kinesiske myndigheder evakuerede i weekenden 197.000 mennesker og har udarbejdet planer for at flytte yderligere 1,3 millioner som følge af faren for, at Tangjiasha-søen vil gå over sine bredder.




























