Genvalget i Zimbabwe den 27. juni bliver højst sandsynligt ikke et frit og retfærdigt valg, siger en gruppe ministre fra det sydlige Afrika i den stærkeste lokale fordømmelse indtil videre af volden forud for valget.
»Alle tegn tyder på, at valget ikke bliver frit og retfærdigt«, siger Tanzanias udenrigsminister, Bernard Membe, på en pressekonference i Tanzania.




























