En lovet russisk underskrift på en våbenhvile med Georgien lod i dag vente på sig, samtidig med at russiske styrker stadig befandt sig på georgisk jord omkring byen Gori.
En talsmand for indenrigsministeriet i Tbilisi siger til nyhedsbureauet AFP, at russiske soldater og pansrede mandskabsvogne også holdt deres positioner i landsbyen Igoeti, 40 kilometer fra hovedstaden.





























