Myndighederne har udstedt anholdelsesordre på ni ledere af de langvarige og massive demonstrationer i Thailands hovedstad, Bangkok.
De ni ledende personer repræsenterer den Folkelige Alliance for Demokrati (PAD) i Thailand. Arrestordren kommer efter de seneste par døgns demonstrationer i Bangkok mod den siddende regering og særligt premierministeren, Samak Sundaravej. Demonstrationerne er netop arrangeret af PAD.




























