Isbjørne er havnet i en politisk strid i USA, som nu ser ud til at skulle afgøres ved domstolene.
Det er den amerikanske delstat Alaska, der har stævnet USA's regering for at sætte isbjørne på listen over truede dyrearter. Alaskas guvernør, Sarah Palin, er bekymret for, at det vil forpurre udvindingen af olie- og naturgas i Alaskas nordlige farvande, hvor USA har sin eneste koloni af isbjørne.




























